Passion som drivkraft!
Hos BeerWalks er vi stolte af de mennesker, vi har tilknyttet som BeerGuider.
Voksne mennesker, der gavmildt deler ud af deres talegaver og fortæller alle de gode historier, der er at fortælle om gader, stræder og kvarterer – bryggerier, bryggere og bryg.
Det er dem, der gør det sjovt og hyggeligt, at komme ud på en BeerWalk, og i selskab med andre opleve byen på en anden måde.
Det er deres fortællinger, der gør en BeerWalk til en hyggelig oplevelse – og hver BeerGuide har sine egne fortællinger. Der er ingen manuskripter, det er den enkelte BeerGuide, der vælger, hvad der skal fortælles.
Og det virker! Alle guider har modtaget rosende ord og positive anmeldelser fra glade gæster.
”Guiden formåede at skabe den helt rigtige balance mellem historiefortællinger om det gamle København og Vesterbro, ølsmagning, læring om øl og brygning – krydret med både humor og en smittende entusiasme.”
Hos BeerWalks tager vi samfundsansvar, blandt andet ved at:
- Gøre brug af personer ved større opgaver, der er tilknyttet det sociale frikort under Københavns Kommune.
- Donere alt vores pant til ”giv din pant videre”.
- Arbejde målrettet på at reducere vores klimafodaftryk.
- Indkøbe minimum 50 % lokalt for at støtte vores lokalsamfund og bevare miljøet.

Bryggerier vi samarbejder med

Mikkeller
Mikkeller er først og fremmest øl. Med fremvisning af alle mulige stilarter og ingredienser er dette et univers, hvis uendelige muligheder inkluderer humle, malt, fadlagring, spontan gæring, kaffe, passionsfrugt, kirsebær, chili, yuzu, chokolade og mere. Men det stopper ikke der, klik og læs mere.

Svaneke Bryghus
Svaneke Bryghus er et 100% økologisk bryggeri. Her brygges ufiltreret craftbeer med udgangspunkt i fem ingredienser; vand, malt, humle, gær og tid. Slowbeer-filosofien er hemmeligheden bag den gode ølsmag, øllet bliver nemlig ikke fremskyndet. Brygmesteren følger nøje øllet i ønsket om smagsmæssig balance, og intet forlader bryggeriet uden hans accept, klik og læs mere.

Pennyllan
I efteråret 2018 blev de første fire øl tilgængelige og i 2019 udgav vi yderligere 9. Da vi kun er to personer i bryggeriet, er produktionen begrænset. Det har været en lang, sej og udfordrende rejse. Jeg håber du er enig med os i, at det var alt arbejdet og den lange ventetid værd, klik og læs mere.

Amager Bryghus
Da de to hjemmebryggere, skolekammerater og gode venner, Morten & Jacob, efter en våd bytur i 2007 konkluderede, at Amager savnede sit eget bryghus, så havde de næppe drømt om, hvor de stod 14 år senere. Amager Brygus har være i top 100 over verdens bedste bryggerier i de seneste 12 år, klik og læs mere

ÅBEN Bryghus
Navnet ÅBEN stammer fra det danske udtryk ’at være åben’. Både navnet og designet udspringer af visionen om at være åben, hvilket symboliserer den åbenhed Philip som grundlægger oplevede som et nyt bryggeri i branchen. Åbenhedsmantraet er grundlæggende for ÅBEN, klik og læs mere.

Seagrove Public
Vores bryggeri i København fokuserer på at skabe forbindelser gennem vores øl, der passer til både hverdagsnydelse og særlige lejligheder.
Vi prioriterer gennemsigtighed i vores bryggeproces og bruger omhyggeligt udvalgte ingredienser for at sikre ensartet kvalitet. Hver øl afspejler vores engagement i at skabe tilgængelige og mindeværdige drikkeoplevelser.

Albani
En af byens første industrivirksomheder
Bryggeriet blev grundlagt af cand.pharm. Theodor Schiøtz i 1859, og var en af byens første industrivirksomheder. Bryggeriet lå, hvor det stadig ligger, centralt i Odense.
Allerede i 1874 blev en større udvidelse foretaget. I 1891 kom den første flaskeøl og dermed behovet for mekaniserede aftapningsanlæg. Det førte til en kraftig udvidelse op imod år 1900.
Ekspansion
Efter århundredeskiftet blev bryggeridriften kraftigt koncentreret, også på Fyn, hvor Albani i årene frem til 1934 overtog fire andre bryggerier. I 1960’erne og 70’erne blev det til yderligere to opkøb på Fyn. Også uden for landsdelen ekspanderede Albani: I 1956 overtoges Sønderborg Bryghus, i 1986 Bryggeriet Slotsmøllen i Kolding, i 1996 Mineralvandsfabrikken Baldur i Esbjerg og i 1997 Maribo Bryghus. I 2000 fusionerede Albani Bryggerierne og Bryggerigruppen, i dag Royal Unibrew.

Anarkist Brewery
Mangeårig brygger-tradition i gammel indpakning krydret med nye visioner
Anarkist Brewing Company– vores lille craft beer bryggeri – er grundlagt på skuldrene af over 160 års bryggertradition startende med Theodor Schiøtz. Han har inspireret os til at være nysgerrige i forhold til det øl vi brygger. Han trådte i sin tid nye veje, hvilket vi også insisterer på at gøre den dag i dag.
En del af vores historie
Theodor Schiøtz, farmaceut, laborant, frivillig skarpskytte, sejler, rebel, botaniker og ikke mindst brygger og lidt af en anarkist. Theodor Schiøtz var en mand med mange facetter og vinkler.
Vi er stolte af at være i de historiske Albani-bygninger i Odense, som gennem mere end et århundrede har fungeret som platform for ølbrygning.

Too Old To Die Young
Too Old To Die Young er et dansk craft beer-bryggeri, grundlagt i 2021. Vi brygger et bredt udvalg af øl hvert år, og vores dåser og flasker findes i mange butikker og barer.
Vi har også en flagship-bar og bottle shop på Nørrebro i København. Med 24 haner med øl fra bryggeriet og vores venner, lette anretninger og shuffleboards sørger vi for en god aften ude. I baren kan du også købe øl og merch fra vores bottle shop.

Small Batch Bornholm
Small Batch Brewery har været gennem en rivende udvikling, siden starten på Hallegård i 2015. Visionen var, som en del af Hallegaard’s madkoncept, at også brygge sin egen øl af høj kvalitet. I 2016 overtog Johnny og Anders hele virksomheden og flyttede til egne lokaler på havnen i Rønne, her brygges der øl i balance, klik og læs mere.

Beerhere
Christian Skovdahl Andersen grundlagde Beerhere i 2008 efter at have forladt sit første bryggeri og svoret aldrig at komme tilbage i bryggeribranchen. Men ølbrygning er ligesom Eagles’ Hotel Califonia, du kan tjekke ud, men du kan aldrig tage afsted, samlokaliseret på Bornholm med Penyllan, klik og læs mere.

Warpigs Brewpub
Det amerikanske bryggeri 3 Floyds og det danske bryggeri Mikkeller har bygget WarPigs Brewpub fra bunden for at servere autentisk Texas-grill og amerikansk-dansk stil bryg til København og verden, klik og læs mere.

Ebeltoft Gaardbryggeri
Ebeltoft Gaardbryggeri er et anerkendt dansk håndværksbryggeri, kendt for sin dedikation til at producere exceptionelle og innovative øl. Med en stærk forpligtelse til kvalitet, kreativitet og lokale ingredienser har Ebeltoft Gaardbryggeri opnået ry for at fremstille unikke og velsmagende øl, der glæder ølentusiaster både lokalt og internationalt. Deres hjemmeside er en portal til at udforske deres mangfoldige udvalg af håndbryggede øl og passionen bag hver eneste tår.

Ish Spirits
Med over 40 internationale smagspriser er ISH et af de mest prisvindende alkoholfrie brands i verden.
Med naturen som kilde destillerer og dampes planter for at udvinde de velkendte noter, der får ISH produkter til at opnå deres autentiske og prisvindende smag.
Et godt Dansk non-alkohol alternativ, som kan vælges på vores gruppe bookinger i stedet for øl.

Nohrlund
Nohrlund står bag prisvindende, økologiske cocktails, der er klar til at nyde uden at gå på kompromis med smag eller kvalitet.
Hver cocktail er udviklet af professionelle bartendere og blandet med omhu af de bedste økologiske råvarer.